Ledelse

En stærk ledelse baner vejen frem for en stærk virksomhed! Med udgangspunkt i jeres unikke situation udstyrer ritzau.biz jer med netop de værktøjer, I skal bruge. 

Vi har alle det tilfælles, at vi er forskellige – og ledere er mindst lige så forskellige som andre mennesker. Nogle er udfordret på deres gennemslagskraft, andre på den strategiske planlægning og andre igen på opbakningen fra medarbejderne. Med ritzau.biz som din udviklingspartner arbejder du i trygge rammer med din egen psykologiske profil. Det giver dig indblik og overskud til at lære præcis de værktøjer, du har brug for i din daglige ledelse.

Forkert rekruttering er dyrt i penge, tid, energi og mistet produktivitet. Vores tilgang er grundig – meget grundig – og derfor rekrutterer vi kun for virksomheder og organisationer, vi forstår til bunds. Vi vil gerne hjælpe jer med at rekruttere rigtigt – men kun hvis i vil afsætte ressourcerne til at lære os om jer selv og jeres organisation først. Netop fordi vi er så omhyggelige bliver rekruttering aldrig vores hovedforretning, men på den anden side er vi lidt stolte af vores track record: Hidtil har vi ramt skiven hver gang.

Tænker du på at tage en Masteruddannelse? Vi har rigtig gode erfaringer med at hjælpe ledere gennem deres masteruddannelse, som mentor, coach, træner eller sparringspartner (vælg selv dit foretrukne udtryk). MBA, MPA, MMD, MMA – vi har fagligheden og læringsprocesserne på plads, og med os som din uddannelsespartner kan du se frem til et spændende, dynamisk og tæt parløb. Og hvis først vi har sagt ja, slipper vi ikke før du er i mål.

Med mindre du har øjne i nakken, så kræver 360 graders syn en professionel sparringspartner. Organisationsudvikling er en kompleks størrelse, og dertil meget dynamisk med mange nye idéer fra guruerne hvert år. Vi følger med i dem alle, men vores grundholdning er at enhver organisation skal udvikle sig på sine egne præmisser. Derfor sætter vi en ære i at forstå jeres organisation så grundigt, at vi kan indgå i et partnerskab på netop jeres præmisser.

Vil du vide mere om, hvad vi kan tilbyde jeres virksomhed?